Akupunktur og Angst

Angst er en naturlig respons på situationer, som psyken opfatter som faretruende.

Det betragtes først som en patologisk tilstand, når angsten bliver irrationel, når den ikke er passende i forhold til det, som udløser angsten, og når den gentagne gange forstyrrer personens tilværelse. Det er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i verden. Mange mennesker oplever en form for lejlighedsvis angst, nogen kan dog ikke styre denne naturlige reaktion på stressende situationer. Når denne situation bliver fremprovokeret af meget belastende eller truende scenarier, kan sindet blive overbelastet og reagere uhensigtsmæssig. Selvom symptomerne ofte er overskuelige som ved en underlig følelse i maven, lider nogen af meget slemmere former for angst.

Angst kan udløse følgende reaktioner:

  • fysisk kan der forekomme uregelmæssig hjerterytme
  • kognitivt kan det forårsage negative tanker
  • adfærdsmæssigt kan det opleves som uprovokeret aggression eller rastløshed
  • følelsesmæssigt opleves det som angst

Afhængigt af hvilke af disse reaktioner der forekommer, kan følgende typer angst diagnosticeres:

  • generaliseret angstlidelse (GAD)
  • panikangst
  • social angst
  • post-traumatisk stress syndrom (PTSD)
  • obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)

Der er en række årsager til angst som hver især kan behandles på forskellige måder. En persons personlighed, adfærd eller tænkemåde kan få dem til at være mere modtagelige for angst. Forskning har vist at det også kan være arveligt. Desuden kan biokemiske faktorer også have en betydning, der kan opstå en kemisk ubalance i hjernen der kan forårsage angst. Traditionel kinesisk medicin relaterer angst til en ubalance i hjertet og nyrerne. Her kan ild, der repræsenterer kernen og glæden ifølge de fem elementer, være et tegn på for meget varme i hjertet som fører til ubalance i interaktionen mellem hjerte og nyre. Akupunktur på punkter omkring hjertet, nyrer, milt og øre anvendes til behandling af angst.

akupunktur angst