Akupunktur mod Kvalme og Opkast
Kvalme og opkast kaldes i kinesisk medicin E xin og Ou tu. Vi kunne have valgt at slå dem sammen for overskuelighedens skyld, fordi behandlingen er næsten ens med akupunktur.
Kvalme og opkast opstår, fordi mavens og miltens qi ji eller qi mekanisme bliver forstyrret. Det kan både være pga. en xu tilstand som mave- og miltqi xu, hvor der mangler kraft til at sende qi nedad, eller en shi tilstand, som blokerer for maveqi eller forstyrrer maveqien , så den stiger opad.
Hvis mavens qi kan ikke synke ned, vil den skabe yderligere blokering af qi i den midterste jiao, oftest sammen med fugt fra den urene yin, som ikke bliver sendt ned til tarmene. Mavens qi vil til sidst forstyrres og stige opad. Dette vil give kvalme. Hvis der er tilstrækkelig ophobning af qi og uren yin, eller hvis der er ubalancemønstre, f.eks. leverild som forstyrrer mavens qi og får denne til at stige så meget opad, at mavesækkens indhold følger med, vil det føre til opkast.
En shitilstand vil gøre, at der er en kraftigere energi i den oprørske qi, og opkastningen vil være mere eksplosiv .Ved en xutilstand vil der ikke være så meget qi til at drive maveindholdet op og ud, og dette vil bevirke en mindre kraftfuld opkastning eller blot gylpen .